29.10.2010 · Umhvørvismálaráðið

Røða hjá Johan Dahl, landsstýrismanni, um nýskapan, iverksetan og vitan

Røða í sambandi við evnisdag í Norðurlandahúsinum í gjár 28. okt. um nýskapan, iverksetan og vitan

Innovation, entrepreneurship og viden
 
Innovation, entrepreneurship og viden er velvalgte ord i forbindelse med et seminar som dette, idet der i henhold til OECD er identificeret fire såkaldte vækstfaktorer, som er grundlaget for innovation i et samfund. Disse er:
 
·        Forskning og videnspredning
·        ICT-anvendelse
·        Entrepreneurship
·        Bedre personaleudnyttelse (HRM)
 
Ligeledes har Erhvervsministeriet fornylig lagt for Lagtinget en redegørelse – Vækst og Virksomhed – hvor der redegøres for 23 tiltag indenfor 18 forskellige områder, som det er til hensigt at sætte i værk for at forbedre situationen for eksisterende og nye erhverv for derved at skabe vækst og arbejdspladser både på kort og langt sikt.
 
Af disse 23 tiltag er der flere, der falder indenfor emnerne for seminaret, f.eks.:
 
·        At etablere en sammenhængende ordning for entrepreneurship på Færøerne
·        At etablere samarbejde mellem erhverv og det offentlige om højere uddannelser
·        At etablere en forskerpark
 
For at tage det sidste først, så synes det at kunne være muligt for små midler indenfor kort tid at få etableret en forskerpark i samarbejde mellem forskermiljøerne på Færøerne indenfor det bioteknologiske område – også med deltagelse fra erhvervslivet.
 
Når det drejer sig om entrepreneurship, så er vi kommet et godt stykke vej, idet vi har et samhængende finansieringssystem og tilhørende rådgivning. Ligeledes har vi aktiviteter indenfor uddannelsessystemet især i folkeskolen, og nu er så turen kommet til universitetet.
 
Vi håber, at dette seminar kan udbygge forståelsen mellem de forskellige dele indenfor det offentlige, når det drejer sig om emnerne for seminaret, samt forståelsen mellem det offentlige og erhvervslivet, således at denne forståelse kan udmønte sig i konkrete tiltag og resultater.
 
Med min bagrund fra erhvervslivet, så har jeg af naturlige årsager store forhåbninger til nogle af de mere erhvervsrettede tiltag, som er omtalt i redegørelsen Vækst og Virksomhed.
 
Et godt og aktivt innovationsmiljø er af største betydning for at vi kan stå os i den hastigt skærpede konkurrence. Hvis vi skal modvirke emmigration og tiltrække god arbejdskraft generelt til Færøerne, må vi skabe et samfund, som giver de unge veluddannede mennesker spændende udfordringer og gode arbejdsmuligheder.
 
På mit besøg i Nýsköpunarmiðstöð Íslands sidste år, blev jeg meget fascineret af Islands omfangsrige men sammenhængende innovations- og iværksættersystem. Vi aftalte straks, at de måtte komme til Færøerne at udveksle erfaringer, og i dag vil Sigriður, Berglind, Hjálmar og Perla holde tre forelæsninger om forskellige elementer i dette system.
 
Vi havde i går et meget udbytterigt møde på Fróðskaparsetrinum, og jeg vil gerne gentage, som jeg sagde i går, at dette blot er en begyndelse.
 
Efter dagen i dag fortsætter arbejdet straks med at finde de mest indlysende samarbejdsmuligheder, så vi snarest kan diskutere et helt konkret forslag med Island om samarbejde omkring innovation og iværksætteri.
 
Jeg vil ønske jer alle en god og udbytterig dag.