Røða hjá Johan Dahl, landsstýrismanni, í sambandi við javnstøðuseminar í Norðurlandahúsinum

Jeg ved, at det islandske formandskab i Nordisk Ministerråd 2009 lægger vægt på Vest-Nordisk samarbejde indenfor ligestillingsområdet og dette ønske om at styrke samarbejdet er baggrunden for, at man har organiseret dette seminar på Færøerne.

En stærk og mangfoldig arbejdsstyrke er en forudsætning for at Norden beholder sin førerposition i det internationale konkurrencemiljø. Derfor er det vigtigt at udnytte det potentiale fuldt ud som vi har i kvinders, såvel som mænds, uddannelse af erfaring. Jeg er overbevist om at uddannelse og forskning, såvel som innovation fra det enkelte individ, virksomheder og samfundsgrupper, danner grundlaget for fremskridt.

Jeg er desuden overbevist om, at det er vigtigt at lægge vægt på kønnenes ligestilling helt fra begyndelsen, det vil sige helt fra det enkelte individs første leveår og siden videre i skolen, på arbejdspladsen osv.

 

I min forståelse af ligestillingsbegrebet ligger der ikke en forestilling om, at de personer, som skal ligestilles, skal ensrettes eller gøres ens.

Ligestillingsbegrebet knytter sig derimod til målsætningen om at ophæve og afbøde socialt skabte forskelle mellem kønnene og målsætningen om at alle personer, uanset køn, er ligeværdige.

 

Man siger, at arbejdsmarkedet i Norden er kønsopdelt. Forskning viser, at vores samfund kan bruge sine menneskelige ressourcer meget bedre.  

I enhver innovationstilgang er der flere aktører der spiller en central rolle for at opnå konkrete fremskridt. Det er derfor meget vigtigt, at det enkelte individ, forældre, uddannelsessystemet og arbejdsmarkedets parter tager sin del af ansvaret og går aktivt ind for at modarbejde stereotyper.

Det har ofte været hævdet, at man i bestræbelserne på at skabe mere ligestilling mellem kønnene må vælge mellem en strategi, der betoner lighed, og en som lægger vægt på forskel (eller særart) mellem kønnene. Ud fra den første argumenteres der for, at kvinder og mænd ikke er så forskellige, mens den anden pointerer kvindelige særtræk.

Modsætningen til lighed er ulighed og modsætningen til forskellighed er enshed. Jeg mener, at det er vigtigt at kombinere disse strategier, således at forskellighed kan være en integreret del af lighedskravet.

Lovgivningen afspejler de politiske målsætninger. Kønskvotering er et meget kontroversielt emne og er ikke benyttet som ligestillingsinstrument på Færøerne.

På trods af, at den færøske ligestillingslovgivning er af ældre dato (1994), så er man nået langt i bestræbelserne på at give de to køn lige rettigheder. Hovedårsagen til denne fremgang skal ses i lyset af det fantastiske arbejde som det færøske Ligestillingudvalg og Demokratia har stået for siden lovens ikrafttrædelse.

Den aktive ligestillingsindsats på Færøerne har langt hen ad vejen været præget af retorik og symbolpolitik, mere end af en systematisk og målrettet politik. Den konkrete indsats har i høj grad været personsafhængig, således at ildsjæle har været helt afgørende for udfaldet.

I modsætning til Norge, Sverige og Finland, så er der ikke på Færøerne udpeget en ombudsmand til at håndhæve lovgivningen.

Hovedvægten i den færøske ligestillingslovgivning og indsats har været formel antidiskrimination på arbejdsmarkedet – det vil sige, at det er forbudt at gøre forskel som følge af køn. Det har imidlertid vist sig, at effekten af lovgivning f.eks. i forhold til ligeløn har været begrænset, idet der stadig kan konstateres et løngab mellem kvinder og mænd. Jeg er dog overbevist om, at mange forskellige faktorer påvirker kønsforskelle i løn. Men det er imidlertid ikke ensbetydende med at diskriminationsforbud er virkningsløse. Det har utvivlsomt sat grænser for åbenlys diskrimination af kvinder.

Vi arbejder kontinuerligt på at ajourføre lovgivningen vedr. barsel, arbejdsmarkedet og arbejdsmarkedsrelaterede systemer med og med vågent øje sikrer, at disse også tager højde for lovgivningen omkring ligestilling.

Jeg kan desværre ikke sætte dato på hvornår den færøske ligestillingslovgivning vil blive revurderet, men arbejdet med ligestillingsområdet er et prioriteret område i regeringsgrundlaget og vil jeg som minister lægge vægt på, at vi er mere deltagende i nordisk sammenhæng de kommende år.

Til sidst vil jeg ønske jer alle held og lykke med det videre arbejde indenfor ligestillingsområdet.