Johan Dahl, landsstýrismaður í vinnumálum setti ráðtevnuna "Energilagring i vand".
Delegerede, foredragsholdere og organisatorer!
Først vil jeg takke for invitationen til at åbne denne konference, der vil fokusere på en problemstilling, som jeg finder særdeles relevant for os her på Færøerne at få belyst. Men problemstillingen er også relevant for andre. Såfremt det lykkes at løse denne udfordring teknisk og økonomisk, vil der være rigtig store perspektiver på et endnu større plan end kun en del-løsning for vores lokale energisituation.
Det færøske samfund er meget afhængigt af olie til at dække vort energibehov. Ganske vist er 40-45% af vores el produktion baseret på vedvarende energi. Men hver gang vi tjener 4 kroner for vor eksport, bruger vi 1 krone til import af olieprodukter. Vi er derfor meget eksponeret overfor fluktuationer i olieprisen – og olieprisen har vi jo ingen indflydelse på. Dét alene er et væsentligt argument for at gøre os mindre afhængige af importeret olie. Desuden har vi en forpligtelse i forhold til verdenssamfundet til at nedbringe udslippene af drivhusgasser. Landsstyret har derfor besluttet, at i 2020 skal vort udslip af drivhusgasser være reduceret med 20% i forhold til 2005.
Nogen kunne måske forledes til at forestille sig, at det ikke er så vanskeligt at løse energisituationen i så små samfund som vores. Vi er trods alt ikke engang 50.000 mennesker. Men der er jo store udfordringer forbundet med at finde svar til de energi-spørgsmål, som de fleste lande står over for - økonomisk og teknisk. Problem-stillingerne er meget forskellige og kræver forskellige løsninger. Det er alle, der er samlet her i dag, godt klar over.
Løsningen er ikke så ligetil, da det ikke alene er fremskaffelsen af den absolutte mængde energi, der er problemet. I princippet er problemstillingen omtrent lige så varieret og kompleks hos os, som den er i meget større samfund. En udfordring som vi har, er vores geografiske placering, der indebærer, at der er meget store omkostninger forbundet med at knytte os til infrastruktur i nabolandene. Som konsekvens heraf kræver hensynet til forsyningssikkerheden en betydelig redundans i el produktionen. En anden udfordring er vores el forsynings net, der i sagens natur har en begrænset størrelse, og reducerer derfor muligheden for at udnytte vindenergien.
Fra naturens side er vi udstyret med store mængder af vedvarende energiressourcer. Vi har vind, vand og bølger. Disse ressourcer lader sig bare ikke sådan uden videre tæmme. De er der ikke nødvendigvis altid, når vi har brug for dem. Og desuden har vi problematikken omkring naturhensyn. Men så har vi også en masse energi i tidevandet. Den har jo ikke svagheden at skulle styres på samme måde som de forrige, jeg nævnte. Kraften varierer, men udsvingene er fuldt ud forudsigbare. Jeg har forstået, at der i øjeblikket laves undersøgelser, der skal give en bedre billede af potentialet i tidevandet.
Men fælles for alle disse ressourcer er, at teknikken skal altså også være der. Og den er delvis en begrænsende faktor endnu. Det er dog kun et spørgsmål om tid, indtil vi i meget stor grad vil være i stand til at gøre brug af vore energiressourcer. Jeg ser således meget frem til, hvad dette symposium vil bibringe af ny viden og synspunkter om en kombineret udnyttelse af vindkraft og vandkraft.
Afslutningsvis vil jeg takke arbejdsgruppen for Tyndt Befolkede Områder under Nordisk Ministerråd, Elselskabet Sev og Jarðfeingi for dette initiativ og ønske jer, der er samlet her en udbytterig konference.
Og til jer udefra kommende gæster vil jeg også ønske et rigtig godt ophold her på Færøerne.
Tak.
Meira fæst at vita um ráðstevnuna við at klikkja teg inn á leinkjuna http://www.jardfeingi.fo/Default.aspx?pageid=12548&NewsItemID=8107