Røða hjá Johan Dahl, landsstýrismanni, í sambandi við skrásetingina av Bakkafrost á Oslo Børs
Bakkafrost – notering på Oslo Børs
God aften,
Først vil jeg benytte muligheden at takke for, at jeg som Erhvervsminister er invitert med til denne store begivenheden, som blir i morgen, når Bakkafrost blir notert på Oslo Børs.
Dette er en stor dag for stifterne af selskapet, Hans, Oddvør, Regin og Annika med familie.
Dette er en stor dag for bestyrelse og eierkreds i bedriften og alle dem, som dagligt arbeider for denne veldrevne virksomheden.
Dette er en stor dag for Færøyene og færøsk oppdretsnæring og jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg er stolt af denne næringen, deres dygtighed og professionalisme i alle led og jeg er stolt af, at det er lykkedes myndighed i tæt samspil med næringen, kontrolverk og veterinærer at få skapt lovreguleringer og faste trygge rammer i alle henseender for denne næringen.
Dermed har det lykkedes at vende en total fiasko i årene 2001-2003, som lagde hele industrien øde, til nu at være verdens bedste opdrættere. Ja, vi har verdens bedste oppdrættere og vi har uten tvivl det regel- og kontrolverk, som er det nødvendige for at operationen lykkes.
Læren var os meget dyr, den kostede os hele næringen, men af skade bliver man klog og idag kan vi sige, at patienten overlevede og har det meget godt.
For pioneren Hans á Bakka og hans familie, som har været pionerer i årtier indenfor forædling av fiskeprodukter på Færøyene og nu som pioner endnu engang, -denne gang indenfor opdrættsnæringen ved at få børsnoteret Bakkafrost på Oslo Børs, har drivkraften været at skabe, at se virksomheden vokse og lykkedes og har viljen til at vinde været meget større end angsten for at tabe, og vundet har de, det har de bevist med Bakkafrosts succes.
Hvor mange ved mon, at Bakkafrost er verdens største producent af lakseportioner med sine omkring 7.000 tons pr. år? Hvor mange færinger mon ved det? Jeg tror meget få er klar over, at slik er det.
Vi ser frem til, at Bakkfrost med børsnoteringen får skabt det nødvendige kapitalgrundlag for at ekspandere og foretage investeringer, ikke kun på Færøyene, men også i andre områder, hvor øjner vækstmuligheder, for går det slike virksomheder godt internationalt, er det også meget positivt for det færøske samfund.
Vores vision for det færøske opdræt er:
- En bæredygtig produktion af opdrætsfisk, der kan være grundlag for en videre forædling af kvalitetsvarer, som kan skabe afkast og udvikling i fri international konkurrence, og hvor miljø og dyrevelfærd bliver højt prioriteret.
Der har været stor bevidsthed omkring at det færøske opdrætserhverv skal være mellem de allerbedste i verden, ligesom det samme skal være gældende for Færøyene som en betydelig madvareproducent.
I formuleringen af vores opdrætspolitik har det ligget os meget på sinde, at erhvervet skal have frihed at lægge sine forhold til rette, og at det er markedet, som er det styrende.Vi som politisk myndighed skal skabe rammerne således, at næringen skal kunne fungere godt både nationalt og internationalt. Erhvervsministeriet fulgte i sin tid med interesse udviklingen mod vertikal integration og samarbejde mellem de forskellige led i opdrætserhvervet for at fremme mest mulig effektivitet. Forudsætningen er:
- At der tages hensyn til sygdomsforebyggelse. D.v.s. at produktionen på smolt- og opdrætsanlæg ikke skal give årsag til sygdomsproblemer og smittespredning, hverken til opdræts- eller vildfisk.
- At der bliver taget hensyn til dyrevælfærd. D.v.s at der bruges opdrætsmetoder, hvor der mest muligt undgås stress og andre negative påvirkninger på fisken.
- At der tages hensyn til miljøet. D.v.s. at hverken produktions intensiviteten eller anvendte metoder skal påvirke miljøet mere, end det kan bære.
- At der bliver taget hensyn til andre forhold som
- Sikkerheden til søs
- Anden fiskefangst
- Landsplanlægning
- Naturfredning.
Overordnet lægger vi afgørende vægt på, at der skal tages hensyn til miljøet, og at vi skal gøre det, som står i vores magt at forebygge sygdomsudbrud og -spredning.
Jeg vil ikke lægge skjul på, at vi på trods af de nævnte betingelser har haft store problemer med fiskesygdomme af forskellig art - især med ILA.
I forbindelse med at få løst vores problemer, har vi haft ovenstående principper for øje, og vi er fast besluttede på at holde fast i dem. Ligeledes har vi - når vi arbejder med ny lovgivning og regelværk - som jeg nævnte før i min tale - arbejdet nøje sammen med opdrætserhvervet. Dette fordi vi er af den overbevisning, at det er meget effektivere at gennemføre tilsyn og forhindre sygdomsudvikling og -spredning ved få erhvervet selv at ønske at overholde regler og god produktionspraksis, end kun at slå folk oven i hovedet med regler og påbud, men selvfølgelig vi må have de rette midler og beføjelser, når det gælder.
Efterhånden er det blevet sådan, at erhvervet i mange tilfælde er på forkant med udviklingen og gør opmærksom på nødvendigheden af nye regler eller tiltag.
Vores geografiske udstrækning sætter grænser for, hvor meget produktionen kan vokse yderligere på de områder, hvor man kan opdrætte med nuværende teknik. Derfor har landsstyrets forsøgsselskab sat i gang et forsøg med opdræt længere ude på havet, hvilket vi har store forhåbninger til. I det hele taget lægger landsstyret stor vægt på forskning og udvikling på opdrætsområdet.
I det hele taget synes jeg, det er lykkedes for os i fællesskab at få opbygget et opdrætserhverv, som er bæredygtigt og effektivt – et af de bedste i verden - og jeg er stolt af at have det politiske ansvar for denne sektor, og ikke mindst af vores største selskab Bakkafrost.
Et kinesisk ordsprog siger: “De stærkeste træer vokser i modvind” og det må vi tage til os i forbinnelse med oppdrætsnæringen. Den havde megen modvind, ja stormstyrke i lang tid, men den har vokset seg stor og stærk igen. Rødderne er stærke og træets blade er sunde, det konstaterer vi med glæde.
Og med disse ord vil jeg ønske Bakkafrost held og lykke med noteringen i morgen og alt godt for fremtiden.